Professionel terapi til livets vigtige relationer

Relationer er det vigtigste vi har – både til hinanden og til dig selv. Jeg tilbyder et trygt rum, hvor vi sammen kan undersøge hvad der gør det svært at leve som du/I ønsker. 

Jeg tilbyder

Savner du/I en at snakke med?

Tak for at du læser med her på min hjemmeside, hvor jeg tilbyder forskellige former for samtaler både for private og professionelle – på Frederiksberg og i Hvidovre. Jeg har både terapi til dig og til jer. Parterapien er bygget op omkring EFT, som er en specialiseret forskningsbaseret tilgang til at arbejde med det, der er svært for parret. Det er selvfølgelig bygget oven på min tilgang til individuel terapi, som er en helhedsorienteret tilgang – det betyder for mig, at krop og sind hænger uløseligt sammen. Jeg anvender anerkendte metoder inden åndedræt, massage, visualiseringer mm og selvfølgelig samtaleterapi. Jeg har yderligere valgt at tilbyde samtaler omkring ufrivillig barnløshed, da det emne lægger mig meget nært.

Hvem er jeg?

Maria Sofia Overby

Oprindeligt kandidat i pædagogisk sociologi, sidenhen uddannet til life-stresscoach, mindfulnessinstruktør samt krops- og psykoterapeut med videre uddannelser inden for EFT parterapi og chok/traumer. Selvstændig praktiserende psykoterapeut samt tidligere underviser på psykoterapeutskolen Tobias-Skolen og tilknyttet stresscoach, blandt andet hos firmaet Oceaim samt Gefion Gymnsasium.

Jeg har fokus på:

Tilknytningens betydning for vores relationer

Den tidlige tilknytning i livet har stor betydning, da den påvirker resten af livets relationer. Det er afgørende, om vi er trygt tilknyttet eller utrygt tilknyttet de nærmeste omsorgspersoner. Der findes naturligvis forskellige grader af tryghed og utryghed, men vi ved i dag, hvor meget det former vores nutidige relationer. Det kan give sig til udtryk som udfordringer i parforhold, i familien, på arbejdspladsen og i vennegruppen.

Samarbejdet mellem krop og psyke

Psyke og krop hænger uløseligt sammen. Derfor arbejder jeg meget med kroppen – eksempelvis på briks – for at kunne arbejde på flere niveauer. Samtaleterapi kan meget, men vi kan endnu mere, når vi inddrager kroppen i det terapeutiske arbejde. Vi ved, at kroppen husker, og at oplevelser lagrer sig – og for at kunne forløse traumer, chok og overbelastninger af nervesystemet, er det nødvendigt at inddrage kroppen.

Konsekvenser af traumer og omsorgssvigt

Chok og traumer kan føre til alvorlige psykiske og fysiske vanskeligheder. Mennesker, der har oplevet alvorlige omsorgssvigt i barndommen, har en øget risiko for at udvikle depression, selvmordsadfærd, misbrug af forskellig karakter og livsstilssygdomme. Forskning viser også, hvordan det påvirker hjernen og nervesystemet – hvilket understreger, hvor vigtigt det er at arbejde med hele kroppen i terapien.

Referencer

Følg med på instagram

Minimum en gang om måneden mødes jeg med en af mine supervisionsgrupper. Det er altid spændende, fagligt og sjovt.

At dykke ned i det faglige sammen er udvidende og udviklende. Nye perspektiver.
Bidrager og forbinder os på tværs af terapilokaler rundt om i landet. 
❤️

...

15 0
This error message is only visible to WordPress admins
There has been a problem with your Instagram Feed.