Bonus’en
At være bonus til den andens børn kan føre mange følelser med sig – både de glædelige og de knap så glædelige.
Der er en grund til at 89% af de sammenbragte familier bliver opløst – og det skyldes at noget bliver for svært at være i. Så må vi bryde med det, der var. For ikke at nå derud, hvor det bliver beslutningen, er det vigtigt at få bearbejdet, det der er svært. Og i terapien er der ikke nogen følelser, der ikke må være der. Alt er tilladt og velkomment. OG måske du endda vil finde ud af, at mange af de følelser du bærer rundt på, genkendes af mange andre.
Det er f.eks. helt normalt at:
- Ikke elske den andens børn, som man elsker sine egne.
- Blive jaloux på det de har sammen.
- Føle sig udenfor fællesskabet.
- Være på overarbejde i familien for at “ville det godt”.
- Have svært ved skiftedage – både den ene og den anden vej.
- Svært ved grænsesætning overfor bonusbørn.
- Være i tvivl om ens rolle.
- Frygte at blive “den onde stedmor” eller “den onde stedfar”.
- Hvad med ferier, fridage, helligdage osv.
- OG hvad med X’en, hvis den relation er svær?
- Føle sig overvældet og have brug for pause, når bonusbørn har været der.
- Og meget mere…
Som du forhåbentligt kan læse, så er der meget i spil, når man indgår i en sammenbragt familie – både som mor, medmor, far og medfar. Og måske du bare allerhelst vil kaldes af navn, da der er to forældre allerede?
Det vigtigste er dog, at få erkendt at det er sådan, du har det. Når følelser erkendes og tages vare på, bliver det oftest lettere at navigere i. Det bliver mere tydeligt for dig selv og dermed muligt at du fremstå tydeligere i familien, hvilket er til deres fordel. Så ved alle, hvor du står – også dig selv.
Kan du genkende dig selv i ovenstående og har lyst til samtaler omkring, hvor vi undersøger, hvordan du lettere kan være i forholdet med den partner, som du elsker, så kontakt mig endelig.
